Før jeg blev selvstændig, arbejdede jeg en årrække som mangfoldighedskonsulent.

 

Mit job bestod i at lære virksomheder om fordelene i en mangfoldig arbejdsplads; en arbejdsplads hvor de ansatte kan folde sig ud, fordi de får lov til at bruge deres kompetencer på den måde, der føles optimal for dem.

 

  • Det kunne f.eks. være den fraskilte med børn, der gerne vil give den gas den ene uge, hvor ungerne er hos deres anden forælder, og arbejde mindre den uge, børnene er hos hende.
  • Eller b-mennesket, som arbejder hamrende godt om eftermiddagen og aftenen, men er en opvredet karklud før kl. 10 om morgenen.
  • Det kunne være den unge fyr, der gerne vil tage 2 mdr. fri hver vinter, for at være skiinstruktør i alperne, og så give den max gas på arbejdet årets andre måneder.
  • Eller muslimen, der gerne tager juleferievagten, for så at holde ferie til Ramadan.
  • Det kunne være den deltidsselvstændige glaskunstner, der nyder at arbejde med sin glaskunst om fredagen, og ellers være på kontoret resten af ugens dage.
  • Eller den udadvendte, der arbejder bedst i storrumskontorer med snak og lyde og den mere indadvendte, der elsker at fordybe sig i ro og fred.

 

Summa summarum, så har mangfoldighedstanken afsæt i en overbevisning om, at vi alle gerne vil yde vores bedste og at det gør vi, når vi selv har indflydelse på vores arbejdsliv.

Det er også derfor jeg de sidste snart 5 år har været selvstændig. 

For det er lige netop det, det selvstændige arbejdsliv for mig handler om – and I love it!

 

En undersøgelse i Politiken viste for nylig følgende kurve over danske arbejdende forældres humør:

 

Det er da vist et af de bedste argumenter for at være selvstændig 🙂

 

Ved du hvad? Min mandag morgen dufter skønt – og jeg kysser løs på familien søndag aften, for den varsler jo en ny spændende uge, hvor jeg kan arbejde med det jeg elsker og er god til, lige på den måde, hvorpå jeg trives bedst og med de mennesker, jeg har lyst til at arbejde sammen med.

Sådan håber jeg også, at du har det med dit liv som selvstændig.

Jeg forsøger i hvert fald at gøre mit bedste til at være med til at afkorte dig vejen derhen!

 

Derfor vil jeg lige give dig en oversigt over de gratis gaver, jeg har delt via mit nyhedsbrev i løbet af 2015.                     

Er der nogle du ikke fik set, ikke fik hentet eller ikke fik åbnet, så er du mere end velkommen til at gøre det nu.

 

 

Gaver fra mig til dig:

Fik du aldrig læst den gratis e-bog De 3 Afgørende Elementer i al Kundetiltrækning, så kan du hente den HER: Gratis e-bog.

Kniber det med indtjeningen i din praksis, så få et boost med penge-mailserien lige HER: Boost din indtjening på 7 dage.

Vil du gerne i gang med din første fagbog og vil du bruge den som et springbræt til flere kunder, så kan du hente mailserien lige HER: Skriv og udgiv din første bog nu.

Vil du have en smagsprøve på mit store mentorforløb – og måske se, om det kunne være noget for dig at deltage på det hold, der starter op til marts næste år, så kan du se 8 videoer om de emner, som vi arbejder med på forløbet HER: 8 gratis videoer til dig, der gerne vil have flere kunder.

Og endeligt kan du nu gratis gribe fat i mig, hvis du ønsker min sparring på, hvad dit næste skridt kunne være. Læs mere om muligheden for en gratis strategisession med mig lige HER: Gratis strategisession: Hvad er mit næste skridt?

 

 

Det nye år kickstarter jeg med et spritnyt webinar “Flere Kunder – Ja tak”, som jeg glæder mig vildt meget til at dele med dig.

Du hører nærmere lige efter nytår!

 

 

Kærlige hilsner,

Majken.

 

P.S. Er du endnu ikke på nyhedsbrevet, kan du skrive dig op lige HER.