Rigtig rigtig mange selvstændige behandlere, coaches og terapeuter ser to mulige måder at være selvstændig på:
1. Du kan være en etter: Den agressive, grådige, egoistiske, grænseoverskridende, sælgende, så-køb-dog-noget-af-mig! type, der er mere eller mindre ligeglad med kunderne, bare der triller gode slanter ind på kontoen i en lind strøm.
3. Du kan være en treer: Humanisten der elsker at hjælpe andre, gøre en forskel og gøre verden til et bedre sted, som gerne arbejdede gratis, hvis ellers det var en mulighed. Det er det som regel ikke, så du vælger som næstbedste løsning at sætte dine priser lige over sulteniveauet (til dine omgivelsers ikke helt udelte fornøjelse).
Hvorfor er 3’erne så 3’ere?
Det er de, for ikke for noget i verden at blive opfattet (af sig selv, klienterne og omverdenen) som 1’ere.
De vil ikke være in it for the money. Med det resultat at there ain’t no money at all baby.
Jeg var en udpræget treer!
I 2011, da jeg var ny som selvstændig, var jeg en omvandrende 3’er. Og læg så lige en hel masse usikkerhed over, om jeg nu duede til noget, var god nok, var klar nok, var erfaren nok etc. oveni hatten, så har du en meget god beskrivelse af mig.
Og jeg havde da også nogle tilfredse kunder. Som også var 3’ere og som derfor heller ingen penge turde tjene, og som af samme grund var glade for deres gratis eller skidtbillige sessioner hos mig.
Men ved du hvad det ikke var?
Det var ikke SJOVT!
Det var ikke sjovt at bekymre sig om penge konstant, skændes med manden (der ikke var en 3’er og derfor ikke kunne forstå, hvorfor der ingen penge måtte komme ind) og vågne om natten med et sug i maven over, hvad man dog i alverden havde kastet sig ud i. Jeg havde flot og frejdigt sagt mit job op og sagt nej til en stilling som jeg nærmest blev headhuntet til, fordi jeg havde en selvstændig formidler, rådgiver og coach i maven, i blodet, ja langt ind i knoglerne.
Og den der selvstændige formidler, rådgiver og coach var måske nok passioneret og v-i-l-d- med sit metier.
Men for hulen hvor var hun dårlig til at tjene penge på det!
Nu har den opmærksomme læser måske nok undret sig over, at jeg ikke kan tælle.
For hvor blev 2’eren af?
Jo hun kommer her: 2’eren er den selvstændige behandler, coach eller terapeut, som befinder sig et sted midt mellem 1’eren og 3’eren: Som elsker det hun laver, nyder at gøre en forskel i sine klienters liv OG som tør tage sig ordentligt betalt for det, så der også er mulighed for og tid og råd til andre ting i livet end at knokle for føden.
Vores privilegium som selvstændige er at have muligheden for at skabe lige netop det arbejdsliv, som vi drømmer om. Som er så labert og berigende på alle planer, at man næsten ikke tør fortælle sin lønansatte omgangskreds om det.
Men det kræver at vi stepper ud af tryghedszonen og udfordrer os selv på måder, som vi ikke umiddelbart havde forestillet os var en del af pakken, da vi besluttede os for at kvitte jobbet og vinke farvel til chefen og kollegerne. For det at blive selvstændig er en overvældende udviklingsproces for de fleste af os, og det er individuelt, hvad der er gul zone for hver enkelt af os. Men een ting de fleste af mine kunder har tilfælles er et pengeissue på et eller andet niveau.
Derfor har jeg lavet en mailserie med fokus på din indtjening. Så er du en 3’er, der hader 1’ere, men er parat til at transmorgriffe dig om til en 2’er, ja så er den til dig.
Mailserien består af 7 mails; en mail om dagen den næste uge:
- En lille øjenåbner om, hvorfor en selvstændig skal tjene flere penge end en ansat for at få tingene til at løbe rundt.
- En udregning, der kan hjælpe dig med løbende at øge din indtjening på en realistisk og overskuelig måde.
- Et blik på, hvor produktiv du er i din arbejdstid, og hvad det betyder for din nuværende og fremtidige indkomstskabelse.
- En undersøgelse af, hvad en arbejdstime i din business egentlig er værd.
- Et skema som du kan bruge til at holde styr på dine pengegenererende aktiviteter.
- Et fugleperspektiv på dit forhold til penge og hvordan det påvirker din evne til at tage dig ordentligt betalt for dine ydelser.
- En afsluttende opsang om de 3 vigtigste faktorer i din markedsføring og salg, som er afgørende for, at du opnår den kundetiltrækning og den indtjening som DU ønsker.
Du kan nuppe mailserien lige her!
Tak for nu, du skønne 3’er. Verden har brug for dig, så rank ryggen, se dit værd i øjnene – og øv dig i at udvide din passion for dit fag med en passion for at tjene penge på det også.
Kærlige hilsner,
Majken.
Majken Juhl Jensen
Antropolog, forfatter, coach
BoostDinBusiness
www.facebook.com/boostdinbusiness
Seneste kommentarer